Wedding Dj logo

Menu

Fotograf til jeres bryllup

Vi oplever en del fotografer til de bryllupper vi spiller til. Vi bemærker især dem, som fanger alle de små detaljer på sådan en vigtig og smuk dag. 

Det er tydeligt hvem der er vant til at fange alle de store øjeblikke og ved hvornår de skal være klar og samtidig ikke “fylder” i lokalet. 

Vi anbefaler nedestående fotografer da vi kun ønsker at I får den smukkeste dag foreviget så professionelt og godt som muligt. Der er i mange tilfælde kun en chance til det perfekte billede.

Kontakt dem endelig for et tilbud… De får vores varmeste anbefaling…

5/5

Lasse Lagoni

For jer er et bryllup en ny oplevelse, men jeg har prøvet det mange gange før. Jeg fotograferede mit første bryllup i 2008 og siden da, er det blevet til rigtig mange.

Jeg er en nysgerrig, glad og dedikeret årgang 82’er, der elsker måden hvorpå en historie fortælles i et foto. Der er ikke to bryllupper der er ens, så alle historier fortælles forskelligt.

Magien i mine fotos opstår, når jeg får etableret en stærk tillid til brudeparret, har fuldstændig styr på min timing og får placeret mig det helt rette sted. Det har jeg perfektioneret over en række år, og det er det du får, når I hyrer mig til at tage jeres fotos.

Mine kunder bliver ved med at vende tilbage, fordi den høje standard går igen, uanset om jeg laver bryllupper, portrætter, koncertfotos eller en af de mange andre genrer jeg passioneret dyrker. Med en baggrund i servicefagene ved jeg, at det betyder alt, at jeg møder op med et smil og godt humør, og min positive tilgang og konkurrencelyst, sikrer mig adgang til de helt rigtige skud.

Fra min base i Kolding drager jeg gerne ud i hele landet, for at indfange stemninger, oplevelser og betagende bidder af virkeligheden, ligesom jeg har fotostudier i både Kolding og København. Opgaverne jeg udfører spænder fra kommercielle fotos og droneoptagelser til model- og privatfoto, herunder bryllupper.

Sammen får vi skabt de fotos, I drømmer om.

5/5

Pia Størup

Pia Størup er en professionel fotograf der leverer udtryksfulde og stærke fortællinger i hendes billeder

Jeg er professionel fotograf med base i Odense C, jeg henvender mig både til virksomheder og private.

Som professionel fotograf er min fornemste opgave at indfange det særlige øjeblik, som et livsvarigt minde har.

Her er den helt rigtige stemning utrolig vigtigt for at opnå det rigtige udtryk i det færdige billede. Dette gør sig gældende ved alle typer portrætter, lige fra det professionelle virksomheds portræt til de privat familiebillede.

Det er for mig ikke en kunst at tage et billede, men kunsten er at indfange det bedste blik, det bedste udtryk, på det bedste tidspunkt – og i det bedste lys. 

Derfor afsætter jeg altid den nødvendige tid af til, at du/I kan nå at falde til ro og slappe af, således vi sammen kan skabe et autentiske, personligt og nærværende portræt, hvor jeg fanger dig eller jer i det magiske sekund. 

Passionen for mit arbejde er situationen og stemningen, som skal foreviges på allerfineste måde.

Jeg sætter en dyd i kvalitet til mindste detalje og arbejder både i studie og on-location. 

5/5

Anders Kibbel Photography

Tekst kommer men hold dig endelig ikke tilbage for at kontakte dygtige Anders Kibbel..